Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
logo_tds
Mobil menu

High Performance

Både talentfulde og højtbegavede børn har brug for mere og andet end det, vi normalt kan tilbyde i den almindelige undervisning. De har brug for at møde andre, der er som de selv.   Eleverne har ligeledes brug for undervisning og rammer, der tager udgangspunkt i deres styrker og udfordringer. 

De højtbegavede elever er kendetegnet ved at være lige så forskellige, som alle andre. Nogen stortrives med at gå i skole og være i et fællesskab med andre, mens andre ikke altid trives eller laver gode resultater. Vi ved, det kan få store negative konsekvenser hvis denne gruppe elever ikke mødes med forståelse for deres styrker og udfordringer.

Med projektet High Performance kan disse elever bevare eller opnå øget (selv)erkendelse og øget motivation. 

Denne type elever findes alle steder i skolen generelt og altså også på Tønder Distriktsskole. Vi opretter derfor hvert år et hold på tværs af distriktets 6. klasser, hvor ca. 12-16 elever to lektioner om ugen har særlig tilrettelagt undervisning med lærere, som er uddannet til at løse opgaven.

Eleverne udvælges af klasselærerne i samarbejde med ledelsen og Clever Consulting, og holdet fortsætter sammen i 7. – 9. klasse.