Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
logo_tds
Mobil menu

Læsning og skrivning

Læsning og skrivning er to sider af samme sag og understøtter dermed hinanden.

På Tønder Distriktsskole ser vi undervisning i læsning og skrivning, som et fælles ansvar mellem skole og hjem. Som udgangspunkt undervises eleverne på skolen og øver hjemme. I hele skoleforløbet har eleverne brug for forældrenes støtte og opmærksomhed på at læse hver dag derhjemme.

Læseundervisningen i indskolingen er systematisk og grundig. Den direkte undervisning i læsning og skrivning fortsætter på mellemtrinnet. I udskolingen undervises eleverne i anvendelse af deres læse- og skrivefærdigheder for at lære nyt stof. Dette gælder ikke kun i dansk, men i alle fag; faglærere i andre fag underviser dermed også i læsning og skrivning af fagenes tekster.

Den enkelte elevs læse-, skriv-, og staveudvikling følges nøje. Evaluering skal bl.a. sikre optimale overgange i løbet af skolegang: 

  • fra dagtilbud til 0. klasse
  • fra 0. klasse til indskolingen
  • fra indskolingen til mellemtrinnet
  • fra mellemtrinnet på de tre grundskoler til udskolingen på Overbygningsskolen
  • generelt ved lærerskift undervejs i skoleforløbet.

Elever, der har vanskeligt ved læsning og/eller skrivning, støttes af lærerne i alle skolens fag i samarbejde med forældrene. Støtten går på to ben: Udover almindelig undervisning og evt. særlig tilrettelagt undervisning, støttes eleverne i at anvende de hjælpemidler, de har til rådighed til såvel oplæsning som til skrivning.

Er der er begrundet mistanke om ordblindhed, testes eleven for dette. Viser en ordblindetest, at en elev er ordblind, laver klasselærer og anden relevant fagperson en handleplan i samarbejde med hjemmet. 

Har du spørgsmål til ovenstående eller er du bekymret for dit barns læsning og skrivning, er du velkommen til at kontakte skolen.